Archive for Anmeldelser

Hill’s Absinth

Mange har stiftet bekendtskab med absint i Tjekkiet, og der er en ret pæn chance for, at det, de er stødt på, er det, der sælges under navnet “Hill’s Absinth”. Den er skabt af en hr. Radomil Hill, der efter Fløjlsrevolutionen genoplivede sin families gamle destilleri, og er hovedansvarlig for “orv, man kan få absint i Tjekkiet”-effekten, der greb mangen en drikfældig turist i halvfemserne. Den bredte sig til Storbritannien, hvor det vakte en del forbløffelse, da man fandt ud af, at absint aldrig havde været forbudt der.

Nå, hvad er det så for noget, vi har med at gøre? Tja, det holder 70 procent. Blålig-grøn, kunstig farve. Minder om frostvæske eller noget i den dur. Hæld vand i, og ta-daa: der sker ingenting overhovedet. En ordentlig absint skal have den såkaldte ‘louche’, det vil sige, at den skal blive uklar, når der hældes vand i. Når det ikke sker, er det gerne fordi, at der er lidt eller ingen anis i, og så kan man ikke med nogen rimelighed kalde det for absint. Når man stikker snuden i glasset, mødes man af en skarp og sprittet fornemmelse; den river i næsen som en stærk slavevodka. Bitter på en ubehagelig måde. Bitterheden suppleres af noget, der kan minde om en kunstig udgave af noget mynte-agtigt, som mundskyllevæske eller tandpasta.

Ingen anis, ingen louche, og har dermed intet med absint at gøre. Bør absolut undgås. Kan muligvis bruges som afløbsrens, hvis man skulle være så uheldig at eje en flaske.

Forhandlere:
Alt for mange, på nettet, i Tjekkiet og andre steder. Ingen grund til at støtte dem, før de lærer at ernære sig på ærlig vis.

Reklamer

Skriv en kommentar

Duplais-serien – et fint sted at starte …

Det hænder i ny og næ, at nogen kommer og hiver mig i ærmet og spørger, hvilken absint jeg kan anbefale, hvis de gerne vil have fat i en flaske. Mit forslag plejer at være Duplais Balance fra det schweiziske destilleri Matter-Luginbühl.

Duplais er navnet på forfatteren til Traité de la Fabrication des Liqueurs et de la Distillation des Alcools, en fransk manual for destillatører fra det 19. århundrede. Den indeholder naturligvis flere opskrifter på absint, og dem har Matter-Luginbühl brugt som udgangspunkt for tre forskellige absinter: Duplais Verte, Duplais Blanche og Duplais Balance.

Den første er en klassisk, grøn absint helt efter bogen, mens “Blanche” er en lige så klassisk udgave af en klar absint. De holder begge 72 procent og er fine eksempler på ordentlig, godt lavet, traditionel absint.

“Balance” er på 60 procent, og så har prisen også lige fået et lille nyk nedad. Den må dermed siges at være det, der på godt dansk kaldes et best buy. Der er nok noget derude, der har en lidt mere raffineret og kompleks smag, men den er perfekt hvis man gerne lige vil prøve, hvad hulen det dér absint er for noget – eller som en flaske til almindelig hverdagsbrug, når man bare lige vil have sig en stille drink uden at det skal føles som et dræn lagt lige lukt ind i tegnedrengen. Også fin, hvis ens hjem bliver invaderet af gæster, der lige skal smage et glas.

Føler man sig sikker i sin sag, kan man så lægge et par håndører mere og prøve en af de to andre. Den højere alkoholstyrke betyder, at de kan holde på lidt mere smag, så de får lige lidt flere nuancer med. I sidste ende er det ens egne smagsløg, der skal fælde dommen.

Prisniveauet hos Absinthe.de er som følger: Duplais Verte står p.t. i 31 euro for en halv liter, 58 for en hel og 16 for en net lille smagsprøve på 0,2 liter. Duplais Blanche koster 29 euro for en halv liter og 49 for en hel. Balance koster 27 euro for en halv liter og 43 for en hel.

Skriv en kommentar