Hill’s Absinth

Mange har stiftet bekendtskab med absint i Tjekkiet, og der er en ret pæn chance for, at det, de er stødt på, er det, der sælges under navnet “Hill’s Absinth”. Den er skabt af en hr. Radomil Hill, der efter Fløjlsrevolutionen genoplivede sin families gamle destilleri, og er hovedansvarlig for “orv, man kan få absint i Tjekkiet”-effekten, der greb mangen en drikfældig turist i halvfemserne. Den bredte sig til Storbritannien, hvor det vakte en del forbløffelse, da man fandt ud af, at absint aldrig havde været forbudt der.

Nå, hvad er det så for noget, vi har med at gøre? Tja, det holder 70 procent. Blålig-grøn, kunstig farve. Minder om frostvæske eller noget i den dur. Hæld vand i, og ta-daa: der sker ingenting overhovedet. En ordentlig absint skal have den såkaldte ‘louche’, det vil sige, at den skal blive uklar, når der hældes vand i. Når det ikke sker, er det gerne fordi, at der er lidt eller ingen anis i, og så kan man ikke med nogen rimelighed kalde det for absint. Når man stikker snuden i glasset, mødes man af en skarp og sprittet fornemmelse; den river i næsen som en stærk slavevodka. Bitter på en ubehagelig måde. Bitterheden suppleres af noget, der kan minde om en kunstig udgave af noget mynte-agtigt, som mundskyllevæske eller tandpasta.

Ingen anis, ingen louche, og har dermed intet med absint at gøre. Bør absolut undgås. Kan muligvis bruges som afløbsrens, hvis man skulle være så uheldig at eje en flaske.

Forhandlere:
Alt for mange, på nettet, i Tjekkiet og andre steder. Ingen grund til at støtte dem, før de lærer at ernære sig på ærlig vis.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: