Hvor finder man så noget ordentligt absint?

OK, så er det jo nok, at den opmærksomme læser begynder at sidde lidt uroligt og tænke: Jaja, det er meget godt alt sammen – men hvad kan man få, som er værd at drikke, og hvor finder man det?

For nu at tage det sidste først, så kommer her dagens dårlige nyhed: Der er en masse forretninger rundt omkring, der har absint stående på hylderne, men det er ikke noget, jeg ville betale penge for. I det fleste tilfælde er det noget, som jeg snarere skulle have penge for overhovedet at drikke.

Hvis man tilfældigvis skulle komme om ad Berlin, kan man med fordel kigge ind hos en fin lille specialbutik:

Absinth-Depot Berlin
Weinmeisterstrasse 4
10178 Berlin Mitte

Deres hjemmeside er her. De har flere gode mærker, men også alt for mange dårlige, så man skal vide, hvad man går efter. Bare rolig, jeg skal nok få smidt nogle anmeldelser ud på den her side hen ad vejen.

En anden mulighed er nettet, denne forunderlige størrelse, som tillader at sidde dér bag skærmen og malke sit kreditkort, hvorefter en fragtmand dukker op et par dage senere med dette eller hint, man nu måtte have bestilt. Det kunne være absint.

Der findes mange, alt for mange netbutikker med absint. De fleste forhandler det forfærdeligste lort og svømmer over af store ord om, hvor vildt og hallucinerende og ekstremt det er. Tommelfingerregel: Hvis en forhandler er ivrig efter at fortælle, hvor meget thujon absinten indeholder, er det enten en idiot eller en svindler. Den slags skal man holde sig fra.

En anden tommelfingerregel: Hvis man holder sig til følgende to forhandlere, går man ikke galt i byen:

Liqueurs de France

Absinthe.de

Det skal så lige siges, at reglerne er sådan lidt komplicerede, når det handler om at bestille sprut fra udlandet. Det kan man muntre sig med at læse om her.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: