Den rette servering af absint

OK, vi forestiller os nu, at vi har fået fingre i en flaske ordentlig absint og får lyst til en lille godtnatdrink. Så tager vi bare lige proppen af og ta’r os et glas? Næ, nej, så enkelt er det slet ikke. Den rette servering af absint er noget af et ritual.

Sådan rent fra flasken holder absint typisk en 60-70 procent, og det kan man selvfølgelig godt drikke rent, hvis man er ude på at vise, hvilken fandens karl man er. Det er nu altså bare ikke idéen, det skal faktisk være en fornøjelse, og for at få smagen ordentligt frem, skal absinten spædes op med vand.

OK, så hælder man op i et glas og tonser vand i?

Nah, ikke helt – det gavner smagen, hvis man giver sig god tid. Vandet skal hældes i stille og roligt i en tynd stråle, og gerne fra stor højde, så det ser rigtig storslået ud og lyder som en rislende kilde (eller som når man pisser). Det var sådan noget, som forrige århundredes franske vittighedstegnere kunne få meget ud af:

Hertil kommer så nok en finesse, som også er antydet på tegningen. Mange foretrækker nemlig deres absint med sukker. Se, det lyder jo sikkert en kende vanvittigt for en vin- eller whiskykender, sådan at komme sukker i de dyre dråber, men altså, det er jo helt legitimt at gøre det med kaffe, så hvorfor ikke med sprut? Absint er krydret med malurt, som giver en bitter smag. I en ordentligt lavet absint er det bitre kun en diskret undertone, og den kan sagtens drikkes uden sukker, men mange mener, at det gavner smagen, hvis der kommer lidt ekstra sødme til. Som tommelfingerregel kan man gå efter, at hvis man bruger sukker i kaffen, vil man nok også kunne lide det i absinten.

Til den ende opstod der i de gode, gamle dage et snurrigt specialværktøj, den såkaldte absintske. Den ligner nærmest en lille, hullet paletkniv og benyttes som følger:

Man starter med at hælde et passende mål absint op i glasset. Skeen lægges oven på glasset – og et stykke sukker lægges oven på skeen.

Herefter hælder man langsomt koldt vand over sukkeret. Det kræver naturligvis, at man har en kande eller karaffel, der er god at hælde af – og så lige lidt håndelag. I første omgang er det nok med nogle få dråber til at gennemvæde sukkeret …

… hvorefter man venter på, at det begynder at blive opløst. Ind imellem kan man så hælde lidt mere vand over – dråbevis eller i en tynd stråle. Man skal naturligvis også give sig tid til at nyde synet af, hvordan absinten bliver uklar og ‘mælket’, efterhånden som der kommer vand i – det fænomen, der kaldes ‘louche’.

Så er der serveret. Ahhh.

Kunsten består i at koordinere hele ceremonien, så alt sukkeret er opløst, når der er hældt passende med vand i glasset. Hvad der lige er ‘passende’, er et spørgsmål om smag – og kan i øvrigt variere mellem de forskellige mærker. Er der lidt sukker, der har lagt sig i bunden af glasset, kan man lige røre det ud med skeen.

Men som sagt, der er også dem, der foretrækker absinten uden sukker. Det er ganske legitimt, selv om det kan være et hårdt slag for ens iboende trang til at benytte sig af sære gadgets.

Hvad der derimod ikke er legitimt er at hælde absint over sukkeret og sætte ild til. Det er en moderne gimmick, lavet til at gøre indtryk på fulde turister i Prag, det er helt igennem uautentisk, og ingen sand ynder af god absint kunne drømme om at gøre noget så idiotisk som at spolere smagen med brændt sukker!!!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: