Malurt i bægeret – en weblog om absint

Absint er drikken, der blev en myte. Den er uløseligt forbundet med kunstnerlivet i La Belle Époque, hvor folk som Verlaine, Rimbaud, van Gogh og Toulouse-Lautrec ændrede kulturhistorien. Den blev udråbt som roden til snart sagt alt ondt og forbudt i en række lande. Nu er forbudet imidlertid smuldret de fleste steder, og La Fée Verte, “Den Grønne Fe”, går sin renæssance i møde.

Her vil man fremover kunne læse om Den Grønne Fe, om hendes historie og kultur, og om diverse møder med hendes mange afskygninger.

Reklamer

3 kommentarer »

  1. Michael Lehd Pedersen said

    Super oplysende side….

  2. Einer said

    Du har her skrevet en god artikel som kunne have været endnu bedre hvis du havde gjort to ting:
    læst den igennem selv så du fangede småfejl. Ville have givet mig den fede fornemmelse af at være i hænderne på en der ved hvad kan skriver om. Som du selv giver udtryk for at være.

    Dernæst savnede jeg den information at man måtte erkende at stoffet tujon som er en nervegift optrådte i for store mængde i drikken dengang.

    Hvilket man har lavet lovgivning omkring i EU i dag og dermed gør drikken lovlig.

    Så er der det med at man kunne blive blind af at drikke absint den gang. Hvilket skyldtes at nogen blandede Absint op med træsprit.

    Vil lige tilføje at dette skal læses som almindelig objektiv kritik…..ikke noget surt opstød.

    Ellers god artikel!

    • cegebe said

      Tak for kommentaren! Jeg havde nærmest selv glemt, at jeg engang havde den her blog, men det er da rart at blive mindet om, at noget, man i fjerne tider har sluppet løs ude på internettet, stadig bliver læst i ny og næ.

      Hvad angår thujon: Det passer ikke, at der var “for store” mængder thujon i absint i gamle dage – det er en udbredt skrøne, som der imidlertid ikke er hold i. Der er efterhånden analyseret en del prøver af gammel absint samt af nutidig absint, lavet efter gamle opskrifter – og konklusionen er, at det, de lavede i gamle dage, også ville overholde den lovgivning, som EU har fastsat i dag. Der bliver da også ganske lovligt fremstillet masser af absint i dag, som er lavet ud fra de gamle opskrifter, uden at man på nogen måde har haft brug for at lave noget om for at leve op til kravene. I 2006 blev der lavet en absint i Pontarlier, hvor man bare for eksperimentets skyld puttede tre gange så meget malurt i, som man typisk gjorde i 1800-tallet, og også den endte med at være ganske lovlig.

      Da man i sin tid begyndte at kritisere absinten for alskens dårligdomme, var der ingen, der talte om, at man skulle blive blind af den – det er faktisk en af de få ting, den IKKE fik skyld for. Det er først i moderne tid, at man har fået den fikse idé, at det er derfor, den skulle være blevet forbudt. Det med at blive blind hænger ganske rigtigt sammen med tilsætning af træsprit – men det var ikke noget, man gjorde med absint. Ind imellem er der kommet spiritus af forskellig art på markedet, hvor der har været tilsat træsprit, og det kan da heller ikke udelukkes, at det på et eller andet tidspunkt i historiens løb er sket med en flaske absint også – men det er rent gætteri. Historier om træsprit er fortrinsvis noget, man hører fra forbudstidens USA, ikke fra dengang absint var udbredt.

RSS feed for comments on this post · TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: